Der er udsigt til en stædig konfrontation i forhandlingerne om EU’s budget for de næste syv år. Et bredt flertal i Parlamentet kræver at få indført nye sanktionsmuligheder, men det vil Polen og Ungarn ikke være med til.
Af Emil Høj og Lucas Wiingaard
Da Mette Frederiksen og resten af de europæiske statsledere mødtes til EU-topmødet i juli, var det med budgettet for de næste syv år i EU og corona-genopretningsplanen på dagsordenen. Her blev parterne enige om en aftale, hvor der var indskrevet en klausul. Formålet er at kunne straffe lande økonomisk, som ikke overholder de retsstatslige principper, der er skrevet ind i EU’s traktater.
Klausulen er dog formuleret så vagt, at både de lande, som er for, og de lande, der er imod, begge annoncerede dem selv som sejrsherrer efter forhandlingerne. Flere eksperter konkluderede dog efterfølgende, at blandt andet den ungarske præsident, Viktor Orbán, var sluppet billigt.
Det er nemlig især Ungarn og Polen, som modsætter sig klausulen, der også kaldes for en retsstatsmekanisme. Hvis flertallet i Parlamentet får deres vilje, når det endelige budgetforlig skal vedtages, vil det være muligt for EU at trække støttekroner fra de lande, der ikke efterlever kravene om en velfungerende retsstat.
Gennem de seneste år har de to centraleuropæiske lande gennemført retsreformer, som har hindret deres nationale domstoles uafhængighed. Samtidig har Polen indført LGBT-frie zoner i nogle bystater, hvilket heller ikke efterlever EU’s krav om beskyttelse af minoritetsgrupper.
Fastfrosne forhandlinger
I Europa-Parlamentet vil man dog ikke vedtage en budgetaftale, hvis ikke der er en gyldig retsstatsmekanisme indskrevet. Det har parlamentsgrupperne EPP, S&D, Renew, De Grønne og GUE/NGL skrevet under på i et fællesbrev.
De fem grupper udgør til sammen et bredt flertal, og de appellerer til, at sanktionen skal kunne gennemføres ved et såkaldt omvendt kvalificeret flertal. Det vil sige, at der skal være et flertal imod sanktionen, hvis ikke den skal gennemføres.
Et flertal i EU skal mindst bestå af 55 procent af medlemslandene, som til sammen skal repræsentere 65 procent af EU’s befolkning.
I øjeblikket ligger bolden hos Ministerrådet, hvor forhandlingerne med blandt andet Europa-Kommisionen og medlemmer af Parlamentet sidder mere eller mindre fast.
Hvis budgettet skal stemmes igennem, kræver det enstemmighed fra Ministerrådet. Og det bliver svært at opnå på Parlamentets vilkår, fordi repræsentanterne fra Polen og Ungarn næppe kommer til at vedtage et forslag, der potentielt sanktionerer dem selv.
Potentiel milepæl for EU
Polen og Ungarn er de to lande, der modtager mest støtte i EU. Og det er formentligt en væsentligt grund til, at de er modstandere af forslaget om retsstatsmekanismen. I 2018 modtog de henholdsvis 11,6 og 5 mia. euros yderligere, end de bidrog med til EU. De er med andre ord dybt afhængige af EU-midler.
Men når Polen og Ungarn underminerer EU’s demokratiske og retsstatslige principper uden konsekvenser for pengepungen, vil der næppe ske et skred i retssikkerheden i landene. Og derfor er det, ifølge et flertal i Parlamentet, vigtigt med en retsstatsmekanisme.
Det understreger Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF:
Vi synes, det er vigtigt, fordi det er et syvårigt budget, vi vedtager. Så hvis vi ikke får koblet de midler, EU giver til medlemslande, til retsstatsprincipperne nu, så går der syv år, før vi får chancen igen.”
Resultatet af budgetforhandlingerne kan således komme til ikke at alene at markere de næste syv år, men kan gå hen at blive en central milepæl på meget længere sigt i forhold til opretholdelsen af retsstatslige værdier i EU.