EU-budgetforhandlingerne er i fuld gang, og meget tyder på, at der vil komme en øget indsats over for brud på retssikkerheden i medlemslandene. Hvordan det udformes er endnu usikkert, men vedtages det, kan det sætte det udskældte Polen yderligere under pres.
Af Emil Høj og Lucas Wiingaard
I EU forhandles der i øjeblikket om budgettet for de kommende syv år, og en af de helt store uenigheder består i en såkaldt retsstatsmekanisme. Det betyder helt konkret, at EU kan tage økonomisk støtte fra et land, hvis det ikke har et uafhængigt juridisk system. Altså en velfungerende domstol.
Udover i Europa-Parlamentet, skal budgettet også vedtages i Ministerrådet på mandat fra alle medlemslandes parlamenter, og her er Polen et af de lande, der går ind og blokerer for retsstatsmekanismen. Formentligt på baggrund af, at Polen er et af de lande, der kunne have udsigter til at få frataget støtte.
Polen er i forvejen et presset land, hvor kritikken fortsat hagler ned over oprettelsen af de LGBT-frie zoner, og domstole på tværs af Europa vil ikke udlevere arresterede polske statsborgere tilbage til Polen, fordi de ikke stoler på de polske domstoles uafhængighed.
Et presset land og en presset minoritet
Polen modtog i 2018 11,6 mia. euro mere i EU-støtte, end de bidrog med, og er således den største støttemodtager i EU. Til sammenligning bidrog Danmark med 1,49 mia. euro mere, end de modtog. For regeringspartiet i Polen, Lov og Retfærdighed, er det centralt med europæiske midler for at føre deres politik.
“Lov og Retfærdighed får en helt masse stemmer på deres socialpolitik, og den er baseret på at man kan dele penge ud,” fortæller Vibe Termansen, historiker og journalist, der tidligere har været ansat på Den Danske Ambassade i Warszawa.
Retsstatsmekanismen kan dog ikke direkte gøre noget ved de LGBT-frie zoner, da klausulen som udgangspunkt blot fokuserer på en velfungerende retsstat. Den kan dog være med til at sætte yderligere pres på det polske parlament for at skabe større ændringer i samfundet. Ændringer, som der er hårdt brug for i det polske LGBT-samfund. Det fortæller Mads Hvid, der er politisk og strategisk rådgiver ved LGBT Danmark:
“Polske aktivister siger, at det er virkelig vigtigt for dem, at der bliver taget nogle meget stærke midler i brug fra EU’s side. Fordi de ved, at det er det, der skal til. Der skal internationalt pres på.“
Tidligere har EU skåret i støtten til nogle af de polske byer, som er blevet LGBT-frie zoner, og selvom beløbene indtil nu har været små, så har det stor symbolsk værdi.
“Det er små byer i Polen, som er venskabsbyer med andre små byer i Europa. Så det er ikke meget, men det er første skridt,” siger Mads Hvid.
Usikkerhed om udformning af budget
Det hele kommer dog til at afhænge af, hvordan budgettet udformes. Et flertal i Parlamentet kræver, at retsstatsmekanismen skrives ind og appellerer samtidig til, at der skal være et kvalificeret flertal i Parlamentet imod en eventuel sanktion, hvis ikke den skal gennemføres.
Polen og Ungarn derimod mener, at der skal være enstemmighed for en sanktion. Men i så fald, vil de to østeuropæiske stater, ifølge historiker og journalist, Vibe Termansen, kunne stemme imod sanktionen for hinanden. Og så kan initiativet ende med at blive tom luft.
I øjeblikket foregår der derfor et større tovtrækkeri i forhandlingerne med repræsentanter Europa-Parlamentet på den ene side og Polen og Ungarn på den anden side.
”Nu er vi der, hvor vi skal se, hvem der blinker først,” fortæller Vibe Termansen.